10. juni 2012

21 Jump Street

Klart en film som skal ses

Jeg havde ikke de store forventninger til filmen 21 Jump Street da jeg skulle se den. Jeg havde set en Trailer og syntes den den så sjov ud, men jeg havde ikke nogen rigtige forventninger til den. 


Den handler om de to nyuddannet politibetjente Schmidt (Jonah Hill) og Jenko (Channing Tatum) som kender hinanden tilbage fra high school hvor de var to vidt forskellige typer. På politiskolen bliver de det perfekte makker par og bliver hinandens bedste venner. 

Deres første anholdelse går ikke efter planen og som straf bliver de sendt tilbage på skolebænken i high school som to undercoverelever og de skal infiltrate salget af et nyt farligt narkotikastof som stammer fra denne skole. 

Da de kommer tilbage på skolebænken får de byttet roller og skal leve det modsatte liv, end da de selv gik i skole. Schmidt bliver dermed den populære på skolen, imens Jenko bliver en del af nørdernes univers. 


Jeg blev positivt overrasket over filmen. Den var fyldt med gode grin, en masse action og et tvist af kærlighed. Til tider bliver den en smule plat, men jeg syntes at kombinationen var rigtig god. 
Generelt vil jeg sige at der er noget for en hver smag i denne film, og derfor også et godt bud på en film hvor alle kan hygge sig.  Hvis ikke man er så meget til action som kvinde, er det godt at der også er lidt at kigge på i form af den charmerende Channing Tatum. 


Jeg vil give filmen:

 * * * * *
Velfortjente 4 store stjerne for en sjov og super god film. 


Hop ind og se filmen og få et godt grin. 
Skriv endelig når du har set den og del din mening om filmen. 


//Simse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

simsesworld@gmail.com