1. oktober 2012

Marie Krøyer

Skagen i en fortryllet tid

Filmen afspejler tiden i Danmark i starten af 1900 tallet. På denne tid var Skagen fyldt med helt utrolige kunstmalere. Den nok mest kendte af dem var P.S Krøyer som boede i den rene idyl, sammen med sin smukke kone - Marie Krøyer og deres datter Vibeke. 



Set udefra er denne familie perfekt og intet skal skille dem ad, men bag facaden er sandeden en hel anden. Glasbilledet af det perfekte ægteskab og deres fælles drøm i Skagen  begynder at smuldre da P.S Krøyers sindsyge løbende optræder oftere og kraftigere. 


Som sygdommen fortsætter bliver det for tung en byrde for Marie Krøyer at løfte opgaven som hustru, mor og kunstner. Hun bliver skubbet længere og længere væk fra hendes mand som hun dog stadig elsker. 


Livet ændres fuldstændigt for den smukke Marie Krøyer og hun presses til at træffe store valg for at finde hendes egen lykke. 



Filmen viser det smukke og solrige Skagen fra den bedste side og man bliver helt troværdighed trukket med tilbage i tiden på netop den tid hvor malerne havde deres storhedstid i byen.  
I Disse smukke omgiveser ser man hvor hårdt det kan gå ud over familieliv og kærligheden når en alvorlig sygdom bliver en realitet i familien.

Skuespillet er utroligt i denne film: 
Søren Sætter-Lassen spiller efter min mening rollen som P. S Krøyer meget troværdigt og viser i den grad hvordan sindsyge kan ændre en persons sind.
Den utroligt smukke Birgitte Hjort Sørensen er godt ramt til rollen som Marie Krøyer. Igennem filmen er Birgitte igennem hele følelses registeret og jeg syntes hun gør det super godt. 


 Filmen er filmet i et helt fortryllet lys, og jeg fik lyst til at tage til Skagen og Sverige med det samme for at opleve netop denne stemning. Farverne er varme og klare og jeg fik lyst til at se mere allerede efter den første bid af filmen. 


Jeg syntes at denne film fortæller historien om familien Krøyer rigtig godt, og jeg mener bestemt ikke at man skal være kunst interesseret for at se denne film. 
Det er en flot film, som behandler temaerne sindsyge, familiebånd, kærlighed, lykke, svigt og forandringer. 

Jeg er glad for at jeg gik i biografen for at se denne film, og jeg vil klart anbefale andre at tage ind og se den.

* * * * *

Skriv endelig hvis du har været inde og se filmen og fortæl mig din mening. 

Jeg bliver så glad når I kommentere eller deler mine indlæg her på bloggen eller på Facebook - Så giv den endelig GAS <3

  //Simse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

simsesworld@gmail.com